Blue Flower

Referat af bestyrelsesmøde i grundejerforeningen Folmer Larsensvej / Stormlyvej d. 29. april 2023 kl. 13 hos Frank, FLV 11.

 

Tilstede: alle tilstede: Line Glargaard Hansen, FLV 16-18, Claus Paaske, FLV 8, Martin Galster, SLV 6, Frank og Inge-Berete Østergaard, FLV 11 (Inge-Berete uden for bestyrelsen).

Forud for mødet kom Svend Steffensen og orienterede om at han havde sørget for at foreningen ville kunne låne lokale i Højbygård Aktivitetscenter til generalforsamlingen d. 13. maj.

Dagsordenen blev godkendt. 

  1. Velkomst

Frank bød velkommen.

  1. Valg af dirigent og referent

Frank var dirigent og referent.

  1. Gennemgang af dagsorden (punkt 1-12 nedenfor) for generalforsamlingen den 13. maj, jfr. vedtægterne *), bl.a. fastsættelse af sted for afholdelse af generalforsamlingen og valg til bestyrelsen.

Ad 1. velkomst: 

Frank byder velkommen

Ad 2. valg af dirigent:

Man drøftede forskellige mulige kandidater

Ad 3. valg af referent:

Bestyrelsen foreslår Inge-Berete, FLV 11.

Ad 4. godkendelse af dagsorden

Ad 5. bestyrelsens beretning:

Frank udsender udkast til formandens/bestyrelsens beretning til bestyrelsen senest den 5.5. inkl. spørgsmålet om affaldssortering, som Line bragte op på mødet med udgangspunkt i kommunens orientering om at der skal opstilles 3 ekstra 240 liters containere (H: 110 cm, D: 74 cm, B: 58 cm) ved hver husstand i september-oktober 2023. Line vil udarbejde en opstilling over mulige naboløsninger som omfatter 2 naboer, således at de to naboer såfremt de ønsker det, og hvis de har en begrænset affaldsmængde, vil kunne deles om i alt 3 nye containere således at antallet af containere ved de to husstande kan begrænses. Naboløsning forudsætter at de to naboer deler skel. Det er en løsning man kan ansøge om. Prisen er den samme som hvis hvert hus får 3 nye containere i stedet for at deles om dem.

https://www.odsherred.dk/da/bo-og-leve/affald-og-en-groen-hverdag/affald-og-genbrug/nye-affaldsordninger-2023/

Ad 6. aflæggelse af regnskab:

Niels Erik vil gennemgå regnskabet

Ad 7. indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår et sæt ordensregler. Frank sender et udkast til bestyrelsen senest den 5.5.

Ad 8. forelæggelse af bestyrelsens forslag til budget for indeværende og efterfølgende år:

Niels Erik fremlægger bestyrelsens budgetforslag

Ad 9. fastsættelse af kontingent, gebyrer, honorarer mv. for efterfølgende år:

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 400 kr./år.

Ad 10. valg:

Alle fem bestyrelsesmedlemmer vil gerne genopstille. Man drøftede forskellige yderligere kandidater til bestyrelsen eller til suppleanter til bestyrelsen.

Ad 11. fastlæggelse af dato for generalforsamling i 2024:

Bestyrelsen foreslår lørdag d. 25. maj 2024.

  1. evt.

Det besluttedes at generalforsamlingen afholdes kl. 12-14.45 i Højby Aktivitetscenter, Højby Hovedgade 67, 4573 Højby i det lokale som Svend havde sørget for at foreningen vil kunne låne. Bestyrelsen sørger for et let frokosttraktement (tak, Inge-Berete og Line) og kage (tak, Martin) samt vand, øl, kaffe og te.

 

  1. Evt. vejdag

Bestyrelsen foreslår en vejdag lørdag d. 8. juli kl. 10 hvor man mødes på FLV 11.

  1. Næste bestyrelsesmøde

Næste bestyrelsesmøde blev aftalt til d. 13. maj kl. 10 i Højby Aktivitetscenter hvor udkast til beretning samt udkast til ordensregler skal drøftes.

Desuden besluttedes et evaluerende bestyrelsesmøde efter vejdagen. 

  1. Evt.

Der var ikke noget til punktet.

Undervejs spiste vi frokost og fik Martins lækre æbletærte til kaffen.

ref. Frank Ø., d. 8. maj 2023. Godkendt på bestyrelsesmøde den 13. maj 2023.