Bestyrelsesmøde i grundejerforeningen Folmer Larsensvej/Stormlyvej d. 8. juli 2023 med evaluering af vejdag og aftale af næste bestyrelsesmøde.
Udkast til referat:
Tilstede: Niels Erik, FLV 12, Martin, SLV 6 og Frank, FLV 11.
Afbud fra Helle, FLV 4, Line, FLV 16-18, og Claus, FLV 8.
Inge-Berete var referent.
Alle var enige om at vejdagen samme dags formiddag var forløbet godt, hyggeligt og nyttigt, der var deltagelse af 11 personer fra 7 matrikler.
Nogle medlemmer ønskede hjælp til at frilægge vejrabatter og til at få træer ud til vejen beskåret, vejskilte blev klippet fri og synlige, og vejskaden på Stormlyvejs hældning mod Stormbakkevej efter skybrud blev udbedret med ekstra grus og kørsel hen over det.
Måske vil flere voldsomme regnskyl kræve udbedringer, der skulle dog være grus nok til det i den eksisterende bunke på Folmer Larsensvej. Bestyrelsen følger et evt. behov for udlægning af nyt grus hen over sommeren og efteråret.
Før og efter arbejdet smagte vi på lidt frugt, drak vand og kaffe, og smagte ikke mindst på Martins lækre æbletærte og rabarbertærte.
Næste bestyrelsesmøde blev aftalt til april måned 2024.
I 2024 afholder vi vejdag lørdag d. 6. juli og generalforsamling lørdag d. 7. september.
Referent: Inge-Berete